Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Sporten

Ebler tog EM-guld i Østrig

Sejlsport 17.05.2010 kl. 07:46 Af
Mads Ebler er europamester i matchracing.
Foto: Mette Mørk

Annonce

En dårlig generalprøve giver en god premiere. Det kan skipper Mads Ebler skrive under på.

For to uger siden fik den vejlensiske matchracer en dårlig start på sæsonen ved et stævne i Spanien, men i lørdags kunne Ebler og hans besætning hænge guldmedaljerne om halsen og kalde sig europamestre.

- Vi er lidt overraskede, og det er nok heller ikke helt sunket ind endnu, for efter den præstation i Spanien, hvor vi virkelig fik klø, havde vi sat forventninger ned. Men alt gik helt perfekt, og vi gik smertefrit igennem helt ind til finalen, så det er ren optur nu. Der har ikke været en finger at sætte på vores præstation denne gang, forklarer vejlensiske Mads Ebler fra Bodensee i Østrig, hvor europamesterskabet blev holdt.

Stævnet i Spanien var det første efter en vinterpause på et halvt år, hvor Ebler Matchracing, der foruden Mads Ebler består af Chris Pedersen, Søren Tønder og Niels Kinch, ikke har sejlet ret meget, men koncentreret sig om arbejde og studier.

Bedre indstilling

Sidste år blev teamet nummer tre ved europamesterskaberne på hjemmebane i Middelfart, men denne gang gik mandskabet hele vejen og slog schweizeren Eric Monnin 3-2 i finalen.

- Jeg tror, den dårlige præstation i Spanien gjorde, at vi satte os lidt bedre op til det her. Vi ville det virkelig og havde en bedre indstilling fra start, siger skipper Mads Ebler. Det danske matchraceteam bliver i Østrig, for om få dage skal Mads Ebler og mandskab sejle et Worldtour Stævne i Tyskland. Det er et af de ti stævner, der går forud for verdensmesterskabet.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.