Andkær overvejer friskole
Skole 07.06.2010 kl. 18:00
Af
Artikler om samme emne
Annonce
Andkær Skole er ifølge avisens oplysninger én af fem skoler, som Vejle Kommune vil overveje at lukke på et møde mandag
- Skolen er hele livsnerven i vores lokalsamfund, og vi vil kæmpe for at bevare den.
Sådan siger Jens Jørgen Erichsen, formand for Andkær Fritidsforening og Andkær Skolebestyrelse, der dog heller ikke er blind for, at vindene fra Vejle Kommune måske blæser mod en skolelukning:
- Jeg mener som udgangspunkt, at der bør være en skole i et velfungerende lokalsamfund, men desværre har finanskrisen ført med sig, at mange velfungerende institutioner bliver lukket.
Fortsætter som planlagt
Jens Jørgen Erichsen har derfor sammen med resten af skolebestyrelsen diskuteret, om en friskole kunne være en mulighed:- Det er da bestemt ikke utænkeligt, men vi vil først bestemme os, når der ligger en afgørelse helt fast, siger han.
På skolen har ledende pædagog, Ulla Hedegaard, også haft en mulig skolelukning med i overvejelserne i lang tid, men fastholder at skolen fokuserer på nuet:
- Vi arbejder som om, at vi også har en skole de næste år. Hvis ikke det er tilfældet, må vi jo levere børnene hen til den skole kommunen angiver på en god måde.
De andre lukningstruede skoler er Givskud, Gadbjerg, Vandel og Langelinies Skole.








RSS