Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

"Det er nemt at tryne de små"

Vandel 08.06.2010 kl. 10:12 Af
"Det er nemt at tryne de små"
Hvis de lukker skolen, så bliver der endnu flere tomme huse og faldefærdige bygninger i Vandel, mener formanden for Vandel Borgerforening.
Foto: PATRICK NIELSEN

Artikler om samme emne
Annonce
Det er spild af kræfter at protestere over skolelukning i Vandel, frygter formanden for borgerforeningen

Hvis Vejle Kommune beslutter sig for at lukke Vandel Skole til næste sommer, behøver de ikke at frygte det helt store drama fra borgerforeningen i Vandel. Her har man stort set opgivet kampen på forhånd.

- Vi kan ikke gøre noget. Når kommunen først har bestemt sig, så får man ikke noget ud af at protestere. Det er spild af tid, siger formanden for Vandel Borgerforening, John Pedersen.

Han ærgrer sig over, at det atter engang skal gå ud over de få og små:

- Det skal åbenbart gå ud over yderområderne. Vi er ikke så mange her, så de kan bedre tryne os.2

Borgerforeningens formand forudser, at en skolelukning vil blive den endelige død for byen, som har så mange muligheder, men hvor der i forvejen ikke rigtig sker noget. Den forskønnelse af byen, som kommunen arbejder på i Vandel, regner John Pedersen med er et skalkeskjul for at holde optimismen oppe blandet borgerne.

- Hvis de lukker skolen, så bliver der endnu flere tomme huse og faldefærdige bygninger. Der er jo ikke nogen børnefamilie, som vil flytte herud, hvis der ingen skole er, siger borgerforeningens formand.

Et vigtigt omdrejningspunkt

På Vandel Skole er den konstituerede skoleleder, Michael Holm, indforstået med, at kommunen skal spare, og han ved, at Vandel Skole er i farezonen.

- Vi har intet konkret hørt endnu, men vi ved jo, at de små skoler er i spil, siger skolelederen, som vil forholde sig professionelt til politikernes beslutning, hvad den end måtte være:

- Hvis vi slutter til sommer 2011, må vi få det bedste ud af det sidste skoleår, være professionelle og til stadighed levere en god undervisning.

Men skolelederen tror dog ikke, at Vandels borgere vil forholde sig fuldstændigt passive og forudser, at en del forældre vil komme kraftigt på barrikaderne, hvis kommunen beslutter sig for at lukke byens skole:

- Det er også utrolig sørgeligt og synd og skam for samfundet herude, for skolen er et vigtigt omdrejningspunkt, siger Michael Holm.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
3,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock