Vejle Fjord endestation for den strandede hval
Foto: ANGELINA OWINO
- Vi gav det et sidste forsøg med at prøve at skræmme den ud i fjorden, men det lykkedes desværre ikke, og derfor trækker vi os nu, fortalte indsatsleder for Vejle Brandvæsen Jan Lehmann.
Kort før kl. 15 var vandstanden på sit højeste, men det lykkedes altså ikke brandvæsnet at skræmme hvalen fri med deres gummibåd.
Hvalen får nu lov at ligge grundstødt i fjorden til den dør. Brandvæsnet henstiller til, at folk, der færdes på vandet, lader hvalen dø i fred.
- Vi håber, at folk har respekt nok for hvalen til ikke at sejle hen til den, sagde Jan Lehmann.
Brandvæsenet har lagt bøjer rundt om hvalen for at forhindre folk i at sejle for tæt på hvalen.
Den basker ikke længere med halen, hvilket tyder på, at den er totalt afkræftet.
Når hvalen har åndet ud, skal den fragtes til Statens Naturhistoriske Museum, hvor dens skelet skal præserveres og opbevares.











RSS