Kolonihave-leje stiger 1500 procent på et år
Foto: MH
kolonihave er på
329 kvadratmeter.
Han lejer den af Bane-
danmark, der har omkring 900 havelodder i Vejle
Førhen betalte han knapt
én krone i leje per kvadratmeter årligt - det er nu steget til 15 kroner
per kvadratmeter årligt
Det betyder, at han stiger
fra 312 kroner til
4.935 kroner årligt
Der er ikke lagt el eller vand ind på grundene
Jesper Frederiksen har haft sin kolonihave
i mere end 10 år
Man kan ikke lade være med at tænke over, om de har sat lejen i vejret, fordi vi nu har udsigt til Bølgen. De kan vel tjene kassen på at udstykke jorden, og så er vi i vejen.
Ordene er Jesper Frederiksens, der har haft kolonihave ved Skyttehusvejen i Vejle i mere end ti år. Kolonihaven er ejet af Banedanmark, der kræver 321 kroner årligt for at leje den lille stump jord ud til Jesper Frederiksen. Eller krævede. For i juni dumpede et brev ind ad brevsprækken med en varslet lejestigning på godt 1500 procent.
- Hvis jeg skal betale 4935 kroner årligt for haven, som de nu kræver, så har jeg ikke råd til at beholde den. Jeg synes, at det er frækt, og jeg kan ikke forstå, at man bare kan forhøje lejen på den måde. Er det overhovedet lovligt, spørger Jesper Frederiksen, der ikke har hus på grunden og ligesom de andre have-lejere hverken har el eller vand indlagt.
Dårlig stil af Banedanmark
Banedanmark lejer 900 havelodder ud i Vejle, cirka halvdelen bruges som kolonihaver. Hvor mange af dem, der er blevet ramt af en prisstigning, kan selskabet ikke svare på, men meget tyder på, at det er en stor del af dem.På Skyttehusvejen, hvor Jesper Frederiksens kolonihave ligger, er der sat sedler op, der opfordrer til en protestskrivelse mod Banedanmark. Det er Morten Andersen, der har taget initiativ til protesten. Han er også blevet hårdt ramt af prisstigningen.
- Vi fik lov til at leje kolonihaven for fire måneder siden. Det lignede en losseplads, og vi gik straks i gang med at rydde op og støbe fundamentet til et lille hus. Vi har købt materialer og alt er klar, da vi hører fra naboerne, at lejen er blevet sat gevaldigt i vejret. Vores leje stiger fra 500 kroner til 12.150 kroner årligt. Det forstår jeg simpelthen ikke, at de ikke har fortalt os, da vi lejede grunden for fire måneder siden. Vi har ikke råd til at betale så meget, siger Morten Andersen, der håber at mange af de berørte lejere vil møde op og sætte deres underskrift på klagen til Banedanmark.
- Ja, og så er der også en ekstra krølle på vores historie. Hvis vi siger vores lejemål op, fordi det er blevet for dyrt, skal vi selv fjerne det fundament, vi lige har støbt. Oveni er vi selvfølgelig er brændt inde med materialer for 10.000 kroner. Jeg synes, at det er rigtig dårlig stil, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilke bevæggrunde Banedanmark har for at handle, som de gør, siger Morten Andersen.
Morten Andersen og Jesper Frederiksens kolonihave ligger lige ned til fjorden men også til togskinnerne, hvor der passerer fire tog i timen.










RSS