Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Du kan købe et hus for bare 120.000 kr.

Vejle 19.07.2010 kl. 18:00 Af
Dette nedlagte bondehus i Tørring sælges for blot 300.000 kr. En kvadratmeter pris på godt 2000 kr. er absolut i den lave ende, men så skal du også bruge tid og penge på at sætte stuehuset i stand.

Annonce
Prisen for de billigste huse er faldet markant. Lykkeridderne er tilbage på banen

Så er det igen blevet tid til, at VAF, din ven i bolignøden, bringer listen over de 10 billigste boliger i Vejle Kommune. Og der er godt nyt for interesserede købere. Det er nemlig meget længe siden, det har krævet så få penge at kunne kalde sig boligejer.

Da VAF bragte bund 10-listen for et år siden, var det billigste hus nede i 499.000 kroner. Nu er den pris for høj til overhovedet at være på bund 10-listen. Blot 120.000 skal der til for at erhverve et hus i Kollemorten, og der er hele 15 huse til under en halv million. De fire billigste er til salg hos EDC i Tørring, som primært sælger huse i de gamle Tørring og Jelling kommuner.

- Vi oplever en overraskende positiv interesse for de allerbilligste huse. Vi kalder en spade for en spade i annoncerne, så husene tiltrækker sjældent købere, som selv vil bo i husene. Køberne er primært lykkeriddere, som har ligget stille under finanskrisen, men som regner med at tjene en skilling. De flytter som regel ikke ind, men sætter husene i stand for at sælge dem videre. Når vi sælger huse til 700.000 og op efter, er det som regel til folk, som selv flytter ind, siger ejendomsmægler Henrik Raun fra EDC i Tørring.

Han mener, at sælgerne generelt er blevet mere realistiske. Derfor vil udbudspriserne være tættere på de priser, ejendommene bliver solgt for i den sidste ende. Kig med og ha' dankortet klar:

Hærvejen 281, Kollemorten ved Give, 120.000 kr. hos EDC. Træhus på 80 kvm. med eternittag opført i 1955. Ejendommen sælges for konkursbo, og EDC erkender, at den har en "meget ringe byggeteknisk værdi". Beskrivelsen er baseret helt eller delvist på udvendig besigtigelse, idet der ikke har været adgang til at se ejendommen indvendigt.

Tinnetvej 44, Tinnet ved Vonge, 295.000 kr. hos EDC. Også her er der tale om et konkursbo. Ejendommen på 80 kvm. overtages, som den står, køber skal selv fjerne løsøre og biler, og "der kan ikke gøres krav gældende mod boet eller medvirkende ejendomsmægler". Trods dette har EDC en underskrevet slutseddel, der blot skal godkendes formelt.

Viborg Hovedvej 91 i Tørring, 300.000 kr. hos EDC. Tæt på hovedvej A13 finde man denne nedlagte landejendom med fritliggende stuehus i bindingsværk med stråtag. Der er "delvis nye vinduer i plastrammer med termoglas i det 147 kvm. store hus. Stuehuset trænger til en total modernisering/renovering". Endnu et konkursbo uden garantier.

Bygade 28, Vonge, 350.000 kr. hos EDC. Endnu et konkursbo. 137 kvm., som det kun har været muligt at besigtige udvendigt. Så ingen garantier, men også her har EDC allerede en køber.

Arne Poulsens Vej 7, Vejle, 350.000 kr. hos Home. Et oplagt forældrekøb, mener mægleren. Der lokkes med 36 velholdte kvadratmeter, nærhed til butikker, stue med køkken og en østvendt altan hvor aftensolen kan nydes.

Nordlandsvej 87C, Vejle, 375.000 kr. hos Danbolig. Lejlighed på 28 kvm. fra 1971 med parkeringsmuligheder, fælles vaskehus og grønne områder.

Tofthøjvej 49, Tofthøj mellem Gadbjerg og Give, 395.000 kr. hos Danbolig. I landsbyen Tofthøj kan man købe denne lille bungalow på 77 kvm. på en "god grund som grænser op til Omme Å" og "kort afstand til busstoppested".

Vejlevej 115, Givskud, 395.000 kr. hos EDC. Endnu et konkursbo udbudt af EDC. Ejendommen er stænkpudset og gråmalet med eternittag, og der kan ikke gøres krav mod mægleren eller sælgeren, når man først har taget chancen.

Stjernevej 19, 1. tv., Vejle, 440.000 kr. hos Livingday. Her tilbydes en "velindrettet lejlighed med nyistandsatte vægge, nyere køkken samt nyere vinduer". Samt en god udsigt fra den 32 kvm. lille ejerlejlighed.

Overbyvej 11, Skærup, 450.000 kr. hos Home. Et kvm. stort bondehus fra 1920, der ifølge mægleren "trænger til en gennemgribende renovering", men har "mange muligheder for de rette folk". De rette folk har nok ikke fået øje på huset endnu, for det var også med på listen over de billigste huse sidste år. Dengang til 525.000 kr.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
7
 har stemt. Gennemsnit
4,9
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


NETDEBATTEN    
Der er endnu ikke startet en debat på denne artikel.
Skriv dit indlæg her og start debatten      Se hele netdebatten.