Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nye Film

Goethe i stort format

26.07.2010 kl. 09:18 Af
Goethe i stort format
Nicolas Cage og Monica Belluci er troldmands-par i "The Sorcerer's Apprentice". Og hun er jo unægtelig ganske fortryllende. Foto: Robert Zuckeman

Troldmandens lærling
Instrueret af John Turtletraub. Manus: Matt Lopez, Doug Miro og Carlo Bernhard. Med Nicolas Cage, Jay Baruchel, Monica Belluci, Teresa Palmer, Alfred Molina, Toby Kebbell og Alice Krige. Spilletid: 107 minutter. Danmarkspremiere i Lido Biograferne, Panorama Middelfart, Klovborg Kino og BioCenter Kolding torsdag aften.
Annonce
I 1797 skrev den tyske digter Goethe det episke digt "Troldmandens lærling" om en ung overmodig lærling, der benytter sin mesters fravær til lidt trylleri på egen hånd. Hvilket naturligvis går helt galt. For når man tryller noget i gang er det vigtigt at man også kan stoppe det igen. Det skal den unge David lære i John Turteltraubs filmiske opdatering af den gamle, men evigtunge, historie.

Filmens historie bygger på Merlins tre lærlinge Horwath, Veronica og Balthazar Blake, som sammen med ham opretholder balancen mellem godt og ondt. Men da Veronica forelsker sig i Blake, forrykkes balancen, og Horwath går i tjeneste hos ondskabens repræsentant på Jorden Morgana.

Merlin giver Blake sin ring og byder ham at finde en ny lærling, så de sammen kan bekæmpe Morgana en gang for alle. Her springer filmen lige 1000 år, og i New York møder vi den tiårige David i den magiske gavebutik Arcana Cabana.

Han er den rigtige lærling, men inden Balthazar kan overbevise ham om det faktum kommer David til at vælte figuren, som indeholder sjælene af Morgana, Veronica og Horwath.

To mod alle

Horwath går ind i en kamp på liv og død med Balthazar, og David formår at flygte, præcis da det lykkes for Balthazar at tage Horwath med sig ned i en gammel vase, der vil holde dem indespærrede i ti år.

Ti år senere har David forarbejdet barndommens traume og har udviklet sig til noget af en nørd. Så snart de to troldmænd slipper ud, går jagten ind på David og figuren med den indespærrede Morgana.

David må på kort tid lære magiens principper, for hvis hun slipper løs, vil det være enden på vores civilisation.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nye Film-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock