Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Langelinies Skole skal åbnes, ikke lukkes!

læserbrev 27.07.2010 kl. 09:43 Af Mie Lund Jørgensen, Simon Grevsen og Helle Alsted Tholstrup,
Annonce
I den østlige del af Vejle, tæt på by, skov, fjord og strand, knejser en over hundrede år gammel, høj flot bygning.

Siden 1902 har denne bygning dannet ramme om mange børns skolegang og det vil den forhåbentlig fortsætte med langt ud i fremtiden.

Bygningerne skal ikke kun fortælle om en historie, der var engang.

Langelinies Skole er et stykke levende, spændende og bevaringsværdigt kulturhistorie, som både borgere og politikere i Vejle kan være rigtig stolte af.

Det er ikke en fjern kæmpeskole, men i høj grad en skole, hvor der arbejdes både i og med - nærmiljøet.

Børnene i distriktet har meget forskelligartede sociale, kulturelle og familiemæssige forudsætninger. Det giver en dejlig broget elevflok, som i den grad profiterer af de nære relationer til lærere og pædagoger. At det er muligt at opbygge og vedligeholde disse nære relationer, skyldes i høj grad at klassekvotienterne ikke er så høje.

Mange elever kommer til os for at få en ny start og her møder de et trygt miljø med engagerede voksne.

De møder rummelighed og forskellighed, der ikke kun er flotte ord formuleret i et værdigrundlag, men som også er en nødvendig del af hverdagen på en skole, der afspejler sit lokalområde.

Og det fungerer! Forskellighed og rummelighed er vores styrke og det skaber kompetente elever, der er klar til at begå sig i samfundet.

Det er noget, der måske ikke kan ses i statistikker og som ikke umiddelbart kan gøres op i penge - i hvert fald på kort sigt.

At foreslå en skole som Langelinies Skole lukket er et forslag, der ikke giver mening. Det ville netop give mening at åbne skolen mere op gøre den til samlingspunkt - et moderne "forsamlingshus" for fælles oplevelser og initiativer for beboerne i området. Skolens faciliteter rummer gode muligheder for aktiviteter for både børn og voksne.

Hvor skal områdets børn og unge ellers søge hen for at finde et fællesskab i nærmiljøet?

Langelinies Skole skal åbnes, ikke lukkes!




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Vejle-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
3,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock