Brejning-maler udstiller i Thy
Brejning 28.07.2010 kl. 08:35
Det er de nyeste ekspressive landskabsmalerier, Egon Lehmann Mikkelsen har med til udstillingen på Kirsten Kjærs museum.
Annonce
Maleren Egon Lehmann Mikkelsen fra Brejning viser i august sine nyeste ekspressive landskabsmalerier på en udstilling på Kirsten Kjærs Museum i Thy.
Egon Lehmann Mikkelsen er uddannet billedkunstlærer og har i fire år været elev på Århus Kunstakademi. Der er fernisering på udstillingen med de nye landskabsmalerier på museet, der ligger i Frøstrup i Thy lørdag den 7. august, og de kan ses her frem til 9. september.
Maleren Kirsten Kjær (1893-1985) var født i landsbyen Vester Thorup mellem fjord og hav i Thy. Hun fik sit gennembrud under et ophold i Californien og hendes kunst og museum er kendt af det kunst-interesserede publikum fra nær og fjern.








RSS