Lokal erhvervsmand tog ulovligt aktionærlån
Et ulovligt aktionærlån.
Det er den konklusion, revisoren i selskabet NEC Trading er kommet frem.
Bag selskabet står den lokale erhvervsmand Niels Erik Christensen, der står bag Søstrene Grene i butikscenteret Bryggen.
Det ulovlige aktionærlån fremgår af den uafhængige revisionspåtegning. Og den manøvre er ulovlig. Når virksomhedsejere trækker penge ud af deres selskab, skal der nemlig betales skat af beløbet. Ved blot at låne pengene undgår man beskatning, og det udløser normalt en bøde, afhængig af beløbets størrelse.
- Det er en fejl, hvis det er tilfældet, siger Niels Erik Christensen, der ikke kan sætte beløb på lånet, og at sagen er bragt ud af verden. Han nævner, at han i dag har knap 200.000 kroner til gode i selskabet.
Samme Niels Erik Christen har i øvrigt netop lukket sine to andre butikker i Vejle - Telekæden på Rådhustorvet og Art of Living på Ibæk Strandvej.










RSS