Kvindehaderen blev anholdt i går
Vejle 30.07.2010 kl. 09:41
Af
Arkivfoto
Annonce
25-årig psykisk syg mand anholdt efter overfald på kvinder
Torsdag ved middagstid blev manden, der er mistænkt for at stå bag chikanerier og overfald på forskellige vejlensiske kvinder, anholdt. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Manden er 25 år og fra Vejle. Han vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag.
Den 25-årige er ifølge politiet psykisk syg, og han har overfaldet og chikaneret kvinder i Vejle det meste af juli - både med knytnæveslag og verbale trusler.
Politiet fik et gennembrud i sagen, da de gik til offentligheden i mandags. Herefter meldte flere kvinder, at de havde været udsat for lignende episoder og signalementet af manden blev skarpere.
Det førte altså til en anholdelse i går, og politiet føler sig sikre på, at de har fået fat i den rigtige mand.










RSS