Ingen kom noget til ved skyderi
Foto: MICHAEL SVENNINGSEN
Der er blevet skudt, herunder også mod politiet, men ingen mennesker er tilsyneladende kommet til til.
Det er situationen lige fredag over middag efter at mange politipatruljer havde sat kursen mod Sønderskovvej mellem Andkær og Gauerslund.
Iført skudsikre veste og med afsikrede pistoler anholdt politiet to mænd, som mistænkes for at stå bag skyderiet.
Politiet har udsendt en pressemeddelelse, hvori det oplyser, at man bl.a. har anholdt en 45-årig mand.
Situationen er den, at der i morges blev skudt gennem en rude på en adresse i Andkær ved Børkop.
Politiet modtog en anmeldelse om skyderiet og sendte en patruljevogn afsted til adressen for at undersøge sagen. Da patruljen nåede frem, blev der skudt mod politiet.
Det fik politiet til at samle en større styrke, som ved 13-tiden under udrykning kørte til stedet. Politiet satte efter to mænd , som forsøgte at flygte hen over en mark i en Nissan Navarra Pickup. Kort før kl. 14 anholdt politiet en 45-årig mand psykisk ustabil mand og en yngre mand. Den 45-årige er kendt af politiet.
Der er endnu ikke taget stilling til sigtelsen mod de anholdte.








RSS