Nedtur for Leon Madsen i DM-finalen
08.08.2010 kl. 00:51
Af
Foto: RENÉ LIND GAMMELMARK
21-årige Leon Madsen fra Vejle lå på førstepladsen før fredagens DM-finale i speedway.
Men den unge Brovst-kører kunne ikke holde favoritterne bag sig, da medaljerne skulle fordeles foran over 7000 tilskuere i Holsted. Han gled endda helt uden for medaljerækken og ned på fjerdepladsen.
En lorteaften
Vejlenseren, der overrumplede alle med sin flotte kørsel i den første DM-afdeling i Esbjerg, kunne ikke leve op til præstationen i anden afdeling. Han havde en del problemer med maskineriet undervejs.- At jeg overhovedet bliver nummer fire på sådan en lorteaften er en præstation. Men det er jo nogle snu, gamle ræve, jeg var oppe mod, sagde Leon Madsen ifølge Ekstra Bladet.Kenneth Bjerre, der delte førstepladsen med Leon Madsen før finalen, vandt DM-titlen med 31 point, hvoraf de 14 blev samlet ind i den første DM-finale.
Hans Andersen tog sølv med 25 point, mens Bjarne Pedersen tog med bronzen ligeledes med 25 point. Leon Madsen sluttede som nummer fire med 23 point.
















RSS