Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Børkop

To anholdte fængslet efter skuddrama

07.08.2010 kl. 14:17 Af
To anholdte fængslet efter skuddrama
Skyderi i Andkær ved Vejle Foto Michael Svenningsen
Foto: MICHAEL SVENNINGSEN
Se flere billeder

Artikler om samme emne
Annonce

Retten i Kolding fængslede lørdag eftermiddag en 45-årig mand og en 21-årig mand fra Børkop-området i den dramatiske skuddrama-sag, hvor der blev skudt med skarpt  mod politiet. Varetægtsfængslingen gælder frem til den 3. september.


Der er rejst alvorlige sigtelser mod de to fængslede, idet sigtelserne bl.a. går på forsøg på manddrab og vold med tjenestemand i funktion.

Nægtede at udtale sig

Den 45-årige blev først ført ind i retten, og han nægtede at udtale sig om skuddramaet i går. Den anholdte blev betegnet som psykisk syg af politiet, og det fremgik af retsmødet, at han efter anholdelsen var blevet tjekket af en læge og en psykiater, som begge havde sagt god for, at manden kunne tåle anholdelse og eventuelt varetægtsfængsling.
Den 45-årige vil også efterfølgende blive tilset af læge og psykiater.  

5-10 skud affyret

Det stod klart i grundlovsforhøret, at der var blevet affyret mellem fem og 10 skarpe skud.

Den 21-årige er sigtet for at have deltaget i skudepisoden, idet han er mistænkt for at have ladet geværet.

Såvel den 45-årige som den 21-årige var iført fængselstøj, da de blev fremstillet i grundlovsforhør. Politiet havde beslaglagt deres tøj med henblik på tekniske undersøgelser.

Fingrene i ørerne

Under den tekniske dokumentation var begge anholdt til stede i retten. Den 45-årige stak henholdsvis fingrene i ørerne og stirrede stift ned i gulvet, mens den 21-årige var mere berørt af situationen og havde fugtige øjne.

Langt retsmøde

Grundlovsforhøret strakte sig over to trekvart time, og til stede i retten var såvel tre medlemmer af den 21-åriges familie som den 45-åriges kæreste.

Udover repræsentanter fra lokale medier var TV2 Nyhederne til stede ved grundlovsforhøret.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Børkop-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
3,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock
flexblock
Find rundt i Børkop
flexblock

Vis Mit Børkop på et større kort flexblock