Helt kanon, Jon

Lige nu lider jeg sammen med Sanne Salomonsen. Danmarks ubetinget vildeste, bedste og lækreste sangerinde, i hård konkurrence med Søs Fenger, gør i denne tid ikke meget godt for sit eftermæle.
Jeg er en stor fan af hende, meget stor, men jeg oplevede ved selvsyn i løbet af sommeren, at Sanne Salomonsen ikke er, hvad hun var engang.
Ikke unaturligt på grund af kvindens alder og svær sygdom. Hvorfor stoppede hun ikke bare? Det efterlod i givet fald os med minderne om storhed. Nu forstyrres billedet af tvivlsomme optrædender, hvor kraften i Sanne Salomonsens stemme er lige så lille, som hendes udstråling var engang.
Det er synd. 

Han nåede det ikke

Det er det også for Jon Dahl Tomasson, der lider af det samme - han fik heller ikke hold på det, inden det var for sent.
I stedet blev den sidste del af en ellers fabelagtig landsholdskarriere patetisk, og landsholdsspilleren i fodbold beviste, at det stadig er en god idé at slutte på toppen.
Det nåede han ikke, Jon Dahl Tomasson, men nu er det dog slut. Efter 112 landskampe og 58 scoringer. Fakta alene viser, at manden står med en landsholdskarriere, som kun de færreste gør ham efter. Synd at der ikke var en eller anden barmhjertig sjæl, som på et tidligere tidspunkt spurgte Jon Dahl Tomasson, hvordan han selv syntes det gik på banen. 

En ny at hakke på

Det er helt kanon, Jon, at du tog beslutningen - det er den rigtige - og selv om den kom vel sent, er der grund til at hylde angriberen.
Han var og er en stor angriber.
Det bør ikke være det sidste indtryk, som vi husker, selv om vi i Danmark er gode til at pille folk ned fra troner, hvor vi selv placerede dem engang.
Eneste minus ved Jon Dahl Tomassons landsholdsstop er, at vi nu skal finde en ny at hakke på.
Godt Dennis Rommedahl stadig er landsholdsaktuel...

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sportsredaktøren blogger-forsiden