Seje poter i 3 D
09.08.2010 kl. 11:43
Af
Et par sølle og dyngvåde feltagenter i knibe. Det gælder om at vove pelsen, både for hund og kat. Foto: Warner Bros.
Cats & Dogs
Instrueret af Brad Peyton. Manus: Ron J. Friedman og Steve Bencich. Danske stemmer blandt andet Cecilie Stenspil, Jens Jacob Tychsen, Peter Zhelder, Birgitte Raaberg, Henrik Kofoed, Thomas Mørk, Mads Knarregaard. Spilletid: 85 minutter. Danmarkspremiere i Lido Biograferne, Panorama Middelfart, BioCenter Kolding og Klovborg Kino torsdag aften.
Annonce
Katte og hunde har visse samlivsproblemer, det ved vi alle. Det er noget med vidt forskelligt kropssprog, blandt andet. Hvad de færreste ved er, at loppesækkene og uldtotterne også er feltagenter i den evige kamp mellem de to dyreracer. Kun en farlig ydre trussel kan få agenterne til at samarbejde.
Den ydre trussel er i "Cats & Dogs" en kat, der er gået solo og har intentioner om at tiltuske sig verdensherredømmet. Den vil udsende en lyd, som kun hunde kan høre. Og når de så er blevet vanvittige, vil deres mennesker skille sig af med dem, og vejen ligger åben for Kitty Galore, tidligere spion for organisationen MIAV.
Så kun samarbejde kan forhindre det hele i at ende i en kat-astrofe...
De taler, gør de
Filmen er i 3 D og en blanding af computereeffekter og rigtige dyr. Og den vises i de lokale biografer i dansk versionering.Den er kun en blandt rigtig mange film med talende dyr, vi kan se frem til det næste halve års tid. Hollywood er for alvor gået til biddet i netop den genre.
Men den er selvfølgelig også billig i skuespillerhonorarer...








RSS