Der ligger mere i gyllebeholderen
Snakken blandt de fremmødte på Riberlundvej ved Holtum går på, at der ligger mere end en person i gyllebeholderen.
I vandet, som politiet ikke vil røre, før en retsmediciner når frem i løbet af natten, ligger der også noget andet ved siden af det stort set afklædte lig.
Men da det er uvist, om der er tale om en forbrydelse, kan politiets teknikere ikke komme ned i beholderen, før en retsmediciner når frem.
Derfor kan politiet omkring midnat ikke udelukke, at der kan være en anden person i gyllebeholderen. Det vil de nærmere undersøgelser afklare.
Hælder til tøjet
-Men jeg hælder til, at det er hans tøj, der ligger dernede, siger landmand Ernst Poulsen og tilføjer:-Nu har de stillet et par bukke op inde i det gamle malkemaskinrum, og der skal liget undersøges, når det kommer op.
Heller ikke politiets indsatsleder på stedet, vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, kan udelukke, at der kan være tale om en anden person. Men konstaterer blot, at man har fundet én person.








RSS