"Strisser på Nimbus" hædret med pris
En "Strisser på Nimbus", vicepolitikommissær Bent Fuglsang, er i forbindelse med et af årets store veteranbilløb, Ringkøbingløbet 2010, hædret med E.F. Jacobsens Mindepris.
Foruden hæderen består prisen af en stor pokal, som han vel egentlig bør dele med sin trofaste følgesvend, Politi-Nimbus'en, som hans klassiske politimotorcykel kaldes i folkemunde. Bent Fuglsang har i flere år ført feltet an i det store veteranløb på en rute i det vestjyske sommerland, og hans indsats påskønnes af både deltagerne og løbsledelsen. Denne udpegede ham i år til modtager af en pris, der bærer løbets stifter, daværende værftsejer E.F, Jacobsens navn.
Prismodtageren kører på en danskbygget Nimbus Sport motorcykel fra 1945. "Politi-Nimbus'en"er udstyret som en politimotorcykel var det i 1950, og er stationeret i Fredericia.











RSS