Elbil-trillinger til ufolkelige priser
Foto: CITROËN
De første rigtige elbiler, der i høj grad er udviklet fra bunden, har nu fået et prisskilt. Citroën C-Zero, som produceres sammen med trillingerne Peugeot ion og Mitsubishi iMiev, starter fra omkring 279.000 kroner. Den danske Peugeot-importør forventer at lande på samme niveau, mens Mitsubishi, der egentlig har stået for udviklingen af bilen, har meldt en pris ud til forhandlerne på cirka 300.000 kroner.
- Men vi arbejder på at få justeret priserne, så vi ligger på niveau med de andre, siger Thomas Lykke, der er marketing-koordinator hos den danske Mitsubishi-importør.
Uanset hvad, så er prisniveauet ufolkeligt i forhold til de godt 170.000 kroner, interesseorganisationen Dansk Elbil Komité meldte ud som en maksimum-pris, hvis bilerne skal have succes, da vi sidste sommer prøvede en forserie-model af Mitsubishi iMiev.











RSS