Nuancer hos elbils-trillinger
Vi kender det allerede fra mikrotrillingerne Toyota Aygo, Citroën C1 og Peugeot 107: Konceptet med ens biler og små nuancer på udstyret. Det bliver umiddelbart også tilfældet, når de elektriske trillinger Mitsubishi iMiev, Citroën C-Zero og Peugeot i-On lander på de danske veje i starten af det nye år.
Citroën har som de første løftet sløret for de vigtigste tekniske og udstyrsmæssige detaljer på den baghjulstrukne minibil med plads til fire personer. Det er en model, som oprindeligt er lanceret med en lille benzinmotor placeret over den trækkende aksel, men som er blevet konstrueret direkte til eldrift. Ifølge oplysningerne fra Citroen C-Zero har 3,48 meter lange bil har en maksimal hastighed på 130 km/t og accelerer 0-100 km/t på 15 sekunder og rækkevidden er 130 km.
Elmotoren yder 47 kW eller 64 hk ved 3.000-6.000 omdrejninger. Og det maksimale drejningsmoment på 180 Nm er til stede fra 0 til 2.000 omdrejninger. Elmotoren får strøm fra en batteripakke med 88 lithium-ion-celler, som er placeret midt under bilen. Den kan lades fuldt op på seks-otte timer - og op til 80 procent på en halv time.











RSS