Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Nye Film

Legetøj med traumer

23.08.2010 kl. 12:43 Af
Legetøj med traumer
Krammebamsen her ser måske nok rar ud, men det er han ikke. I forgrunden det kulørte par Barbie og Ken, der er med for første gang i Toy Story-universet. Foto: Disney Studios og Pixar Animation Studios

Toy Story 3
Animationsfilm af Pixar Animation Studios og Disney. Instrueret af Lee Unkrich. Danske stemmer: Preben Kristensen, Thomas Eje, Puk Scharbau, Flemming Krøll, Lars Knutzon, Birthe Neumann, Mikkel Arndt, Anders Bircow, Lasse Lunderskov, Lukas Forchhammer med flere. Spilletid: 103 minutter. Vises i de fleste biografer i 3D. Lido viser filmen både i original og dansk version. Danmarkspremiere torsdag aften i Lido Biograferne, Panorama Fredericia og Middelfart, BioCenter Kolding og Klovborg Kino.
Annonce
Legedrengene fra Pixar er ude med tredje ombæring med det levende legetøj fra Anders' værelse. Denne gang er løjerne tredimensionale, og i Vejle kan man nyde dem både med original engelsk tale og i den danske versionering.
Det er stadig en børnefilm, men den har sine momenter af gys og uhygge også.

Det er igen Lee Unkrich, der har instrueret, og det samme hold stjerner fra Hollywood er med på lydsiden, blandt andet Tom Hanks som cowboydukken Woody.

Persongalleriet er dog denne gang udvidet ret så meget. Blandt andet er selveste Barbie og Ken kommet med. Det samme er en meget stor og blå bamse, som viser sig at rumme ikke så lidt mørke i sit plyssede indre.

Historien er, at Anders er ved at blive voksen og flytte hjemmefra. Det sætter legetøjet i noget af et traume, for hvad er mindst slemt: at komme på loftet og vente på et muligt nyt barn i familien eller at blive foræret til en børnehave for at blive leget med hele tiden?

Det ender ad sære veje med børnehaven, hvor børnene dog er små og voldsomme. Og hvor vor ven bamsen har samlet et hof af banditter omkring sig, som styrer butikken med hård hånd.

Så Woody, Buzz og alle deres venner må igennem en ny hektisk flugt, inden de kan nyde deres velfortjente otium hos den søde og ufarlige Bolette.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Nye Film-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock