Død asiat forbindes til skunk-laboratorium
Foto: MADS HANSEN
- Vi tror, at de har været her for at plante og dyrke skunk, siger vicepolitiinspektør Peter Krogh, der har sagen.
De tre vietnamesere er ikke set de sidste par måneder.
- Vi har endnu ikke placeret den afdøde på den adresse, men vi holder mulighederne åbne og efterforsker bredt, siger Peter Krogh.
Arbejdet med at tømme gyllebeholderen, hvor liget blev fundet, er slut, men det har ikke givet politiet flere spor.
- Det er godt, at vi har været igennem beholderen, for så er vi 100 procent sikre på, at vi ikke har overset noget, men det gav os desværre ikke mere at arbejde videre med. Det tøj vi fandt, som vi mente måske havde relation til sagen, viste sig heller ikke at være interessant for sagen, siger vicepolitiinspektøren.
Den døde mand blev fundet i gyllebeholderen den 13. august i år.








RSS