Lig fra gyllebeholder identificeret
Foto: MADS HANSEN
Det er lykkes retsmedicinere at skaffe brugbare fingeraftryk fra det stærkt opløste lig, og det viser sig, at manden søgte asyl i Sverige i 2008.
- Vi er i gang med at undersøge, om han har opgivet det rigtige navn og andre data. Indtil videre har vi et navn og de oplysninger, at han er 32 år og vietnameser, siger vicepolitiinspektør Peter Krogh.
Den 32-årige vietnameser har sandsynligvis arbejdet på et skunklaboratorium kun få hundrede meter fra, hvor han blev fundet død. Teknikere er i øjeblikket ved at sikre sig dna-materiale fra stedet.
Ifølge udlejeren af gården, der tilsyneladende ikke vidste, at der var blevet indrettet skunklaboratorium i lokalerne, forsvandt vietnameserne fra stedet for to måneder siden.








RSS