Spies åbner hotel med eget vandland
Af
Spies Rejsers nye hotel er bygget i Egyptisk stil.
Se flere billeder Priseksempel
Sunwing Waterworld Resort: Afrejse fra Billund den 3. marts, familiepris (to voksne og to børn (2-17 år) i ekstraseng) fra 20.297 kroner i en et-rums suite med balkon og all inclusive.
Annonce
Rejsearrangøren åbner i februar et familiehotel i den egyptiske badeby Sharm El Sheik med vandland, der er gratis at benytte for hotellets gæster
Egypten er for alvor blevet danskernes foretrukne rejsemål.
I 2006 tog cirka 38.000 danskere på ferie i det nordafrikanske land. I 2007 var tallet steget til cirka 48.000, og i fjor tog landet imod cirka 93.350 danskere - og tallet vil runde de 100.000 i år.
Dermed udgør rejser til Egypten næsten 10 procent af alle charterrejser.
Det er mere end til blandt andet Tenerife på De Kanariske Øer.
Det er i første række et stabilt klima med sikker sol og varme, der lokker danskerne, men også lave priser og en høj hotelstandard med øjeblikkets trend i rejsebranchen: All inclusive.
Orientalsk stil
Danmarks største rejsearrangør, Spies, styrker nu sin position i Egypten. Rejseselskabet åbner i februar det nye Sunwing Waterworld Resort Makadi Beach i Hurghada. Det er det første af Spies' 10 Sunwing Resorts med vandland og all inclusive. I oktober åbner selskabet ligeledes et SunGarden Resort i orientalsk stil i Sharm El Sheik. Også her kan gæsterne glæde sig til All Inclusive fra hele otte restauranter.Det nye Sunwing-hotel ligger direkte på den familievenlige del af den populære strand i Makadi Bay. Hotellet er bygget i orientalsk stil med detaljer, der leder tankerne hen på "Tusind og en nat".
Den integrerede vandpark, der er gratis for gæsterne, får 10 rutschebaner og en masse andre vandoplevelser.
- Sunwing Waterworld Resort tilbyder ca. 500 familievenlige suiter - alle rummelige, veludrustede og med aircondition. Suiterne har walk-in closet og er beregnet til fire, fem eller seks personer, siger Jan Vendelbo, direktør i Spies Rejser. Selskabet mere end fordobler antallet af Egypten-rejser til vinter
Satser på børnefamilier
For dem, der rejser med spædbørn, findes der specielle Happy Baby Suites. Nogle af suiterne, Royal Family Suites, har direkte udgang til swimmingpool fra terrassen eller adgang til spabad på tagterrassen.Sunwing Waterworld Resort er det første Sunwing med udelukkende All Inclusive, der serveres fra flere tema-restauranter. Som på alle andre Sunwing-hoteller, er figurerne Lollo & Bernie på plads, MiniLand, aktiviteter og aftenunderholdning for store og små.
De 10 Sunwing Resorts ligger på Mallorca (to), Gran Canaria, Tenerife, Kreta, Rhodos, Cypern, Tyrkiet og i Thailand (to på Phuket).








RSS