Ikke ekstra penge til køkken i børnehave
Afstemningen kom efter en debat om, man skulle tage 350.000 kroner fra kontoen "Køkkener i børnehaver" til projektet eller om udgiften til køkkenet skulle tages fra budgettet på 7,6 millioner kroner, som er sat af til- og ombygningen af Satelitten i Hornsyld.
Kristendemokraternes Fridtjof Stidsen, Socialdemokraterne og SF stemte for at bevilge de ekstra penge, mens Venstre Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod.
Da det oprindelige prisoverslag for projektet blev lavet i 2006, lød regningen på 6,6 millioner kroner, mens et nyt prisoverslag fra i år endte på 8,6 millioner kroner. Det betød, at byggeudvalget måtte finde besparelser i projektet for en million kroner. Blandt andet blev ombygning og inventar til det nye køkken trukket ud af overslaget, fordi man forventede, at det ville blive betalt af kontoen "Køkkener i børnehaver".
Med afstemningen i byrådet skal byggeudvalget nu finde ud af at få opgaven løst inden for rammen på 7,6 millioner kroner.








RSS