Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Musik for dig

Tønder Festivalen åbnet i sol

28.08.2010 kl. 00:18 Af
Tønder Festivalen åbnet i sol
Det regnede i Tønder helt frem til torsdag, så pladsen var stadig fredag lidt mudret sine steder. Foto: Ulla Kaltoft
Se flere billeder

Annonce
Solen skinnede på høj og lav, da prinsesse Marie som protektor åbnede den 36. Tønder Festival på torvet i marskbyen fredag eftermiddag. Mens disse linjer skrives, fyrer "Wolfstone" fra Skotland deres medrivende reels og jigs af i det store Telt 1 som sidste navn på fredag aftens program.

Der var skønsmæssigt lige så mange mennesker på den velindrettede dyrskueplads fredag aften, som der bor i hele byen. Der blev spadseret, hilst, flaneret og skyllet hals i fin stil.

Og musikalsk var der nok at lægge øre til. En angelsaksisk aften med britiske Coast, skotske The Chair og Wolfstone i Telt 1. De to førstnævnte debutanter i Tønder. Coast en rocket udgave af Runrig, blot uden de skotske veteraners sans for at skrive sange, man kan synge med på.

The Chair til gengæld et charmerende bekendtskab, som er solidt forankret i den skotske instrumentale dansemusik.

Canada forever

Mest interessant var dog aftenens program i det mere intime Telt 2. Med de næsten faste Tønder-gæster The Duhks fra Canada som startere. De leverede som vanligt en forrygende koncert, hvor især sangerinden Sarah Dugas vakte begejstring med sin smittende og bluesprægede Janis Joplin-stemme.

Trods canadisk baggrund spiller bandet masser af gyngende cajun fra Louisiana, og disse vildt swingende dansenumre fik hele teltet til at gynge.

Norske valkyrier

Det formåede også det nye norske band Valkyrien Allstars. Med tre Hardanger-feler og med Tuva Syvertsen i spidsen med hvidglødende energisk sang.

Vildt strittende musik, som på forunderlig vis er en videreudvikling af den traditionelle norske dansemusik. Mærkelig sine steder, men ikke uinteressant.

Og endnu et bevis på, at netop folkemusikken er inde i en frugtbar udvikling i disse år. Musikere kloden rundt lytter til hinanden og inspireres.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Musik for dig-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock