Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Stjerner indtog VB Parken

fodbold 28.08.2010 kl. 19:45 Af
Stjerner indtog VB Parken
EM 92 holdet imod VB All Stars Foto Michael Svenningsen
Foto: MICHAEL SVENNINGSEN
Se flere billeder

Annonce
EM-vinderne fra 1992 slog VB Allstars efter straffesparkskonkurrence

John Faxe Jensens akillessene havde det skidt, hele Lars Olsens krop havde det skidt, men alligevel lykkedes det Danmarks EM-vindere fra 1992 at vinde over VB Allstars, da de to hold lørdag eftermiddag indviede VB Parken officielt med en kamp på opvisningsbanen.

7-5 lød sejren på efter straffesparkskonkurrence, den ordinære kamp sluttede 2-2, og 843 tilskuere så et opgør, hvor Flemming Povlsen viste, at han fortsat er mobil men knap så træfsikker som tidligere, mens VB-direktør Henrik Tønder blandt mange andre optrådte for et VB-hold, som havde en velspillende Peter Kjær i målet.

Allerede inden kampen var der gang i transferrygterne, og faktisk skiftede både Brian Steen Nielsen og Jacob Laursen fra VB-lejren til landsholdet, som var uden de fodboldmæssige giraffer Peter Schmeichel og Brian Laudrup.

Det betød ikke noget for underholdningsværdien, og efter dommer Per Abrahamsens sidste fløjt fik landsholdsspillerne for alvor travlt, da piger og drenge, som ikke engang var født i 1992, jagtede landsholdsspillerne for at få autografer og billeder.

- Banen var våd og tung, men heldigvis bruger vi ikke hurtige vendinger mere, så banen overlevede vist kampen, som John Faxe Jensen sagde med vanlig frækhed og glimt i øjet.

I den ordinære kamp bragte Finn Christensen VB foran med et pragtmål, da han midt på banen så, at Mogens Krogh stod for langt ude af sit mål. Et præcist træf på bolden som svævede over landsholdsmålmand Krogh og i nettet.

Inden pausen scorede Jesper Mikkelsen til 2-0 efter en teknisk fremragende detalje, men efter pausen reducerede Johnny Mølby for landsholdet på direkte frispark, inden den danske EM-topscorer Henrik Larsen udlignede til 2-2.

I straffesparkskonkurrencen misbrugte VB-målmand Peter Kjær på sin kollega Mogens Krogh, og derfor sikrede Johnny Mølby efterfølgende landsholdet den prestigefyldte sejr.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sport-forsiden

Bedøm artiklen:
9
 har stemt. Gennemsnit
4,6
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock