Vejen er banet for Netto
Dagligvarekæden har i flere omgange været nævnt på vej til Brande, og netop Vestergårdsvej indgår netop i Nettos overvejelser, oplyser udviklingschef hos Netto, Carsten Halsbjerg.
Nu har udvalget anbefalet, at lokalplanforslaget til en ny lokalplan bliver vedtaget endeligt. Den giver mulighed for, at der kan etableres en dagligvareforretning..
Lokalplanområdet omfatter et areal på cirka 5,5 hektar ved Herningvej i Brandes nordlige del.
Der ligger i dag tre butikker, nemlig Jem og Fix, Jysk og Euromaster - samt et ubemandet tankanlæg.
Det varer dog nok lidt inden Netto kan komme i gang - hvis det bliver til noget.
For lokalplanforslaget skal først behandles i økonomi- og planudvalget den 7. september og endelig vedtages i byrådet den 13. september.









RSS