Lejer fik fupfaktura fra byggegigant
Foto: ANGELINA OWINO
Forudbetalt leje 7950 kr.
Husleje Juni måned:
- 8090 kr.
Rengøring: - 937,50 kr.
Malerarbejde: - 9271,25 kr.
Dør udskiftet: - 625 kr.
Arbejdstime (døren):
- 437,50 kr.
Servicevogn: - 111,25 kr.
Udskiftning tæpper:
- 4273,14 kr.
Slibning og lakering af gulve: - 5937,50 kr.
Afkalkning af bad: - 625 kr.
Behrad Jafaris
tilgodehavende: 1491,86
Vi kontaktede samtidig den nuværende familie i huset,
der bekræftede, at der ikke var tæpper i værelserne.
Vi kontaktede også to andre lejere i området,
hvoraf den ene ville udtale sig.
Derefter kom Lejernes Landsorganisation i Horsens (LLO) ind
i sagen. Organisationens formand og senere advokat fik Behrad Jafaris papirer tilsendt.
Senere fik avisen også en lejekontrakt og papirer fra Cecilie Møller, der for nylig er flyttet ud af Brandtlund Mark 49. Det blev også sendt til LLO.
Til sidst fik vi en aftale i stand med Nissen Group, hvor Thomas de Silva besvarede vores spørgsmål.
En nem overdragelse af huset og en stor del af deres depositum tilbage. Det var hvad Behrad Jafari og hans kæreste forventede, da de sammen med deres to børn flyttede ud af deres lejede hus nummer 59 på Brandtlund Mark. Et hus, der er bygget og udlejes af byggegiganten Nissen Group.
Hvad de i stedet blev mødt med var dyre fakturaer på håndværkerarbejde gjort i huset. Alt i alt betød det, at Behrad Jafari kun fik små 1500 kroner tilbage af de 23.850 kroner, han havde betalt i depositum. Det på trods af, at familien havde boet i huset i under ét år.
En udflytning er dog ofte dyr, men i Behrad Jafaris tilfælde er problemet lidt større. De mange fakturaer gjorde ham nemlig mistænksom.
Normal procedure
Især et punkt undrede han sig over. Da familien flyttede ind, betalte de mere end 9000 kroner for at få lagt trægulve i husets tre værelser. Samtidig skrev de under på, at de ved fraflytning skulle betale for at få lagt tæpper ind igen. Han lavede desuden en mundtlig aftale om, at hvis de nye lejere ikke ville have gulvtæpper, skulle han ikke betale.Behrad Jafari fik en faktura på tæpperne, da han sammen med familien var flyttet ind i deres nye hus i Vejle. 4273 kroner kostede det. Men da han slog et smut forbi Brandtlund Mark, kunne han se, at der ikke var tæpper i værelserne i nummer 59. Det fremgik ellers af fakturaen fra Dyrup.
- Jeg kunne skimte gennem vinduet, at der ikke var tæpper på. Jeg tænkte: "Det var da underligt". Så jeg ringede til Nissen Group og sagde: "Undskyld, vi havde en aftale. Det må da være en fejl, at jeg er blevet bonnet for det." De sagde, at det er standardprocedure, og at det bare var en oplysning, fortæller Behrad Jafari, der fik en kreditnota og pengene tilbage.
Nummer scannet på
Sagen kunne stoppe der, men Behrad Jafari var ikke tilfreds med ideen om, at det bare er sådan, man gør hos Nissen Group.- En oplysning kan man give via et brev eller en mail - ikke en faktura. Hvis jeg var flyttet til København, havde jeg ikke en jordisk chance for at tjekke, om tæpperne var lagt ind. Så havde jeg måske bare betalt regningen, siger han.
Han ringede i stedet til Dyrup og bad dem sende en kopi af fakturaen. Den fik Behrad Jafari til at spærre øjnene op.
Der, hvor hans husnummer stod på den kopi, han havde fået, stod nu i stedet nummer 92. Nummeret på hans egen faktura var i stedet scannet ind.
- Det, at de direkte tager en faktura fra et andet hus og ændrer nummeret, det er groft. Hvis de bare havde sendt den oprindelige faktura med det rigtige husnummer, kunne det måske gå som information. Men når jeg direkte kan se, at de har taget en anden faktura og skannet mit husnummer ind, så har det jo ikke noget at gøre med standardprocedure. Det er dokumentfalsk.
Behrad Jafari fandt hurtigt flere fejl ved flytteopgørelsen.
Trægulvet i stuen, der er 35 kvadratmeter, skal ifølge synsrapporten kun have en let afslibing og én gang lak ved udflytning. På den faktura Behrad Jafari fik, var stuen 38 kvadrameter og fik tre gange lak til en pris lige under 6000 kroner.
1000 kr. for rengøring
På samme måde stod der ikke noget om rengøring på synsrapporten, men Nissen Group mener, han skal betale næsten 1000 kroner for det.De mange fejl gør, at Behrad Jafari ikke stoler på de andre fakturaer og kræver hele sit depositum tilbage. Han har skrevet tre e-mails til firmaet, men har ikke fået et svar.
- De burde jo ellers være interesseret i at drive en ordentlig virksomhed. Naboerne snakker med hinanden, og det gør, at folk bliver skræmte af at bo derude. Selve husene og området er dejligt, men når de prøver at tage røven på os på den måde, så er det simpelthen svineri. Hvis de tager 10.000 ved hvert flyttesyn, så bliver det hurtigt mange penge, mener Behrad Jafari og tilføjer:
- Det er som om, de har mere travlt med at bygge nye huse end at tage sig af nuværende lejere.








RSS