Corvetter vakte opsigt i Jelling
Møf mand. Der var virkelig tid til at tabe underkæben og slippe noget savl løs i aftes. Ikke så meget, fordi man var til den (velsmagende) sidste nadver på det redrivningsdømte Conrad Café. Men snarere på grund af opvisningen på asfalten udenfor caféruderne.
Flere forbipasserende mandlige bilister blev da også helt unge i øjnene, da de kørte forbi parkeringspladsen på Mølvangvej. Den ellers aftenrolige og jævnt kedelige p-plads fik pludselig et facelift til millioner, da en kortege af Corvetter rullede gennem byen og stoppede ved "vandhullet" midt i byen.
Club Corvette
Corvetteklubbens medlemmer i det østjysk-fynske område mødtes på havnen i Vejle og kørte derpå lidt rundt i området. Der var gule, røde, sorte, en enkelt bordeauxfarvet.En vigtig del af oplevelsen er lyden. Bunden lægges af et dybt bulder fra de otte cylindre i v-række. Herover høres en luftig hvislen som af benzin, der stilfærdigt tapløber gennem tagrendetykke rør!
Langbenet livsstil
Nogen vil måske her bruge ordet bil. Men det er kun en halv sandhed. Corvette er livsstil i lækker lak og læder-indtræk. Med en mand bag rattet og en langbenet model ved siden. Eller omvendt. Men i hvert fald maks. to personer.Corvette er et af de heldigere påfund fra den amerikanske bilfabrik, Chevrolette. De første modeller kom i 1953, og designet har altid hørt til i drømmeland. Endda så meget, at bilen har været hoved"person" i film.








RSS