Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Din hest skal have et pas

Tofthøj 02.09.2010 kl. 09:57 Af
Det kræves der
1. Alle heste skal have et pas, der for nyudstedelsers
vedkommende skal relatere til en mærkning af hesten
2. Alle pas skal indeholde sider til registrering af medicinering
3. Registrering af ejerskifte er lovpligtigt
4. Registrering af afgange (døde heste) er lovpligtigt
5. Passet findes i fire forskellige farver, alt efter om hestene er i EU anerkendte avlsforbund, eller er krydsninger med far i godkendt forbund eller ej.
Artikler om samme emne
Annonce
En EU-forordning kræver alle danske heste chipmærket og udstyret med en logbog over medicinforbruget

Bekendtgørelsen nummer 1448 af 15/12/2009 trådte i kraft 1. januar i år.

Siden da har alle danske heste i princippet skulle være i besiddelse af et pas med medicinsider. Men det har naturligvis ikke kunnet lade sig gøre at få det klaret på 14 dage omkring jul og nytår. Derfor er der en række overgangsbestemmelser.

Dispensation i år

Men for nogle hestes vedkommende trådte kravet i kraft fra den første dag. Det er heste, der enten skal slagtes, eksporteres eller på markeder. I år fik arrangørerne af markedet i Vorbasse dispensation fra kravet, men en sådan udstedes sandsynligvis ikke til næste års marked.

Fra årsskiftet har kravet om pas og chipmærkning også været gældende for alle nyfødte føl. For alle andre heste opereres der med en glidende indføring af systemet, således at alle heste med udgangen af 2011 skal være chipmærkede og udstyrede med pas.

Chip før pas

Udstedelsen af pas til heste er lagt i hænderne på Videncenter for Landbrug, heste. Det var det, der tidligere hed Landsudvalget for Heste. En almindelig praktiserende dyrlæge kan dog også gøre det, men administrationen af ordningen ligger hos Videncenter for Landbrug, tidligere Landbrugets Rådgivningscenter.

I princippet er der ikke noget krav om, at alle hestene skal chipmærkes. Men da der ikke kan udstedes et pas til hesten med mindre dyret er udstyret med en chip, er det så som så med frivilligheden. Ikke mindst, når det kræves, at hesten skal have et pas.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Give-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
4,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock

Vis Mit Give på et større kort flexblock
Seneste nyt fra vejle
flexblock