Våde udfordringer for maling
03.09.2010 kl. 06:00
Af Benedikte Ballund
Det er nødvendigt at tjekke træværket ordentligt før man går i gang med malerarbejde i den kommende tid. Den usædvanligt våde august betyder nemlig, at træværket er blevet ekstra vådt.
Foto: COLOURBOX
Foto: COLOURBOX
Annonce
Mange husejere skæver forgæves efter malevejr i denne tid og fugten kan give problemer. Skal man kalke er tidspunktet dog velegnet
August og september er traditionelt rigtig gode måneder at male i, fordi sommeren har fået alt til at tørre op. Men en ting er, hvad der traditionelt gælder, noget andet er, når vejret så at sige bryder med traditionerne og giver os en august måned, der er langt vådere end gennemsnittet.
Derfor er det nødvendigt at tjekke træværket ordentligt, inden man giver sig til at svinge malerpenslen, hvis man vil være sikker på et godt og holdbart resultat, advarer Bolius Boligejernes Videncenter.
- Du kan ikke mærke på træ, om det er tørt nok. Det bedste er at låne en fugtmåler, for fugten i træet skal være under 15 procent, siger direktør i Træinformation Bjarne Lund Johansen til bolius.dk.








RSS