Formen står glasklart
Foto: HOLMEGAARD
Det er både formen og de sarte, transparent farver, der hidtil har været kendetegnende for drikkeglassene fra Holmegaards serie Future, designet af Peter Svarrer. Men formen kan også klare sig uden farven, mener man hos glasproducenten, der nu lancerer en ny udgave, hvor glassene er funklende klare. Formen er karakteristisk nok til, at man sagtens kan blande de to varianter af glassene på bordet eller bruge de klare til drikke som hvid- og rødvin, der præsenterer sig bedst i ufarvede glas.
De nye glas er netop kommet i butikkerne og rummer enten 25 eller 37 centiliter. De mindste sælges i pakker med seks styk til 199,75 kroner, mens fire af de større koster 169,75. Nærmeste forhandler oplyses på 45 88 66 33.
/bb








RSS