Grandprix-stjerner væltede festugeteltet
Foto: UFFE DAHL
Juniorgruppen:
1. Oli-E Pigerne, Olivia og Emilie, Vejle med Næ, næ, næ / Kim Larsen
2. Rebecca Pedersen, Grindsted med Halo / Beyonce
3. Mathilde Højrup. Hejnsvig med Butterfly fly away/ Miley Cyrus
Voksengruppen:
1. Ditte Jensen, Ansager med Grib Chancen /Danser med drenge
2. Kamilla Anastasia Kjær, Filskov med Halleluja / Alexander Burke
3. Tony Olsen, Grindsted med New York, New York/Frank Sinatra
Der blev klappet og piftet i én uendelighed, da 12 sangere i aftes dystede i Grindsted Festuges Amatør Grandprix i festugeteltet på Nørretorv.
Op mod 200 publikummer var på plads for at høre numre af blandt andre Kim Larsen, Frank Sinatra, Kelly Clarkson, Tøsedrengene og Beyonce. Men inden det for alvor blev sangernes tur sørgede aftenens værter, Sydbank Grindsted, sammen med grandprix-bandet anført af Ronnie Flyvbjerg Olesen, for at sætte publikum i den helt rigtige grandprix-stemning med små brudstykker af nogle af de mange ørehængere, der i tidernes løb er blevet serveret ved det ”rigtige” melodigrandprix.
Deltagerne kom fra hele lokalområdet. Både Grindsted, Sdr. omme, Hejnsvig, Billund, Filskov og Ansager. Men der var også deltagere fra Bramming, Vejle og Egtved.
Og vidnerne i de to kategorier, blev da også folk uden for Grindsted.
I junior-kategorien blev det Oli-E-pigerne, Olivia og Emilie fra Vejle,d er sejrede med Kim Larsens ”Næ, næ, næ” mens Ditte Jensen, Ansager, tog sig af førstepladsen i voksenkategorien. Hun sang Danser med drenges ”Grib Chancen”.








RSS