Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Politiet måtte undvige tyve

Vonge 03.09.2010 kl. 10:03 Af
Annonce
Tre maskerede mænd brød ind hos købmanden i Vonge

Det var tæt på at gå galt for en politipatrulje, da den i nattens mulm og mørke mellem torsdag og fredag var en tur i Vonge. Patruljen var blevet tilkaldt, da alarmen var gået i gang hos Spar-købmanden, hvor tre indbrudstyve havde været på spil.

De tre indbrudstyve, som alle var maskerede, da de brød ind i forretningen, brugte et koben og noget andet værktøj til at bryde døren op, så de kunne komme ind og tage for sig af varerne. Det fik forretningens alarm til at gå i gang, og politiet blev derfor tilkaldt.

- Da patruljen er på vej derud, møder den tæt på gerningsstedet en Audi A4 stationcar, som kører hen mod dem, så patruljen må undvige. Under undvigelsen rammer den et vejskilt, fortæller vicepolitikommissær Finn Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Betjentene ville meget gerne have talt med personerne i bilen, men de valgte i stedet at stikke af.

- Betjentene kører så efter Audien, men de mister kontakten til den stort set med det samme. Men for dem ser det ud som om, at bilen er fyldt med forskellige tyvekoster, siger Finn Kramer.

De tre indbrudstyve fik fingrene i nogle cigaretter og nogle skrabelodder, ligesom det lykkedes dem at slippe af sted med et kasseapparat.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Give-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock

Vis Mit Give på et større kort flexblock
Seneste nyt fra vejle
flexblock