Poul Hansen kommer snart for retten
- Sagen ligger hos Statsadvokaten, som nu skal overveje, hvad han præcis skal tiltales for, men jeg har en forhåbning om, at sagen kan komme for retten inden så længe, siger Mette Grith Stage.
Poul Hansen har nu været igennem en mentalundersøgelse, som var nødvendig for at sagen kunne komme for retten. Forsvarsadvokaten har stadig en forventning om, at sagen kan komme til at køre som en tilståelsessag. Det vil i praksis sige, at Poul Hansen har tilstået at have slået sin hustru ihjel og er klar til at gøre det samme, når han bliver stillet for retten.
Mette Grith Stage slår dog fast, at det i sidste ende er Statsadvokaten, der træffer afgørelsen om, hvorvidt sagen kan blive ført som en tilståelsessag, eller om der skal fremlægges beviser i retten.
Poul Hansen fik i går sin varetægtsfængsling forlænget med yderligere fire uger.







RSS