K-politiker: VB-fusion er bondefangeri
Fusionsplanerne i Nørreskoven sætter mange følelser i spil, og nu melder kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen (K) sig også som en kritiker at VB's sammenlægningsplaner med Kolding FC.
- En fusion er meget tæt på at være bondefangeri af Vejle Kommune. Siden man sidst talte om en mulig fodboldfusion i Trekantområdet for fem-seks år siden, har et flertal i Vejle byråd postet langt over 100 millioner kroner i VB, i form af et nyt stadion og senest et træningsanlæg. Hver gang har man argumenteret for, at VB havde en stor betydning for Vejle Kommune. At det gav uvurderlig eksponering og reklame for kommunen. Men det er svært at se, at et ligegyldigt historieløst semi-regionalt hold kan give den samme eksponering, siger Dan Arnløv Jørgensen.








RSS