- Kænguruen kan godt bo her
- Det er ikke en af mine kænguruer. Jeg har to og så vidt jeg kan se, er de her begge to endnu, fortæller Brian Jensen, Frederikslystvej i Løsning, da Vejle Amts Folkeblad ringer til ham for at høre, om det er en af hans kænguruer, der søndag hoppede rundt i Hedensted og Løsning.
Selvom Brian Jensen altså ikke er ejer af det løbske pungdyr, vil han gerne give husly til den bortløbne.
- Du må godt skrive, at jeg da sagtens har plads til den, når den bliver fanget, hvis man står og mangler et sted at gøre af den, fortæller Brian Jensen.








RSS