Færre tog en dukkert i friluftsbadet
indsamlinger til Jelling Sogns svømmebassin blev indledt.
Bassinet blev indviet i 1966. Ved siden af lå en campingplads, der skulle give overskud til driften af svømmebadet, som aldrig har været en god forretning. Campingpladsen blev solgt i 1997 og det meste af indtægten brugt til renovering af badet. I 1968 slog badet rekord med ca. 82.000 gæster. Sæsonen var lidt længere, og skolebørnene fra en stor omegn drog til Jelling, fordi svømmehallerne ikke var etableret endnu.
De sidste år har besøgstallet været langt mindre. I 2006 var der 12.351, og de følgende år 6.261, 7.609 og 7.675.
I løbet af 2010 betalte 6.784 for at komme en tur i Jelling Friluftsbad. Det er en tilbagegang på 11,6 procent i forhold til året før, hvor der var 7.675 gæster.
Ifølge Ole Thomsen, der har passet friluftsbadet, siden 1998, giver to hovedforklaringer på tilbagegangen.
- For det første har vi haft dårligt vejr i en del af åbningsperiode. Derfor har der været dage, hvor der var nul gæster, når vi ser bort fra morgenbaderne, der altid kommer. Og det har været regnvejrsdage, der var meget få eller ingen gæster.
- Den anden forklaring er, at der ikke er det salg fra campingpladsen, der tidligere har været, siger Ole Thomsen.
Tidligere solgte campingpladsen efter forskellige ordninger kort til sine gæster til favorable priser. Det er ophørt i år.








RSS