Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Der var stadig svaj i bukserne

Egtved 09.09.2010 kl. 08:25
Der var stadig svaj i bukserne

Annonce
Onsdag besøgte Franz Beckerlee Engelsholm Slot for at undervise og fortælle om de gamle dage med Gasolin

Hvor Kim Larsen fik inspiration fra viser og højskolesangbogen, så var Franz Beckerlee den person i Gasolin, der havde jazzlyde i blodet og som var inspireret af Jimi Hendrix. Forskellen mellem de to skabte nerven i Gasolin og netop den nerve og meget mere fortalte Franz Beckerlee om, da han onsdag besøgte Engelsholm Slot, hvor cirka 100 mennesker var mødt frem til et dermed udsolgt arrangement.

Besøget var en vennetjeneste for Franz Beckerlees gamle ven Poul-Henrik Jensen, som er forstander på Engelsholm Højskole og foredraget var derfor en noget usædvanlig hændelse, da Franz Beckerlee sjældent holder foredrag. Gasolin filmen blev vist, og derefter fik publikum mulighed for at spørge ind til det de ville.

- Selvfølgelig bliver man træt af at tale om Gasolin. Så jeg håber også, der kommer nogle nye input i aften. Men jeg gør det her på grund af mit gamle venskab med Poul-Henrik, sagde Franz Beckerlee, som var imponeret over Engelsholm Højskole.

- Jeg anede ikke at det var et slot. Men det er jo prægtige omgivelser man er kommet ud til med så meget historie, sagde Franz Beckerlee, inden han af forstander Poul-Henrik Jensen blev spurgt, om han ville vælge en sang fra højskolesangbogen, som foredraget kunne indledes med.

- Jeg ved ikke hvad det skulle være for en sang. Det var jo altid Kims område med højskolesangene sagde Franz Beckerlee.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Egtved-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock