Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Restaurantanmeldelser

Gode intentioner og begynderfejl

09.10.2010 kl. 06:00 Af
Gode intentioner og begynderfejl

Foto: MADS HANSEN
Se flere billeder

Damgaard Bøfhus
***
Havnegade 12 A, Vejle
Tlf. 75 72 19 88/ www.damgaardboefhus.dk

Åben: 17-22 alle dage
Parkering: Gratis i åbningstiden (Havnegade)
Menu: 255 kr.
Cirkaudgift per person (tre retter, vin): 350 kr.
Bedst: Varm og imødekommende betjening
Værst: Kvaliteten af bøfferne
Annonce
Viljen fejler ingenting hos Phi Nguyen på Vejles nye bøfrestaurant, men Damgaard Bøfhus i Havnegade mangler at finde sin egen stil - og en ny kødleverandør

Historien om Damgaard Bøfhus på Havnegade i Vejle kalder på respekt. Vietnamesiskfødte Phi Nguyen har drømt om eget spisested, siden han var 15, knoklet løs for at spare op til restauranten og passer stadig et fuldtidsjob i Århus, før han hver dag åbner for gæsterne sidst på eftermiddagen i lokalerne, han selv har brugt måneder på at restaurere.

Så meget desto sværere er det at erkende, at den flittige ingeniør stadig har et stykke vej at tilbagelægge, før han har skabt et attraktivt spisested.

Let har han ikke gjort det for sig selv: Markedet for rødt oksekød og pommes frites er benhårdt i Vejle som andre steder, og Phi Nguyen er oppe mod blandt andre luksuriøse The Lodge om hjørnet på Dæmningen og samlebåndsbøfferne på Jensens Bøfhus et par hundrede meter længere væk på Strøget. Vores besøg gav ikke nogen klare indikation af, hvilken ende af markedet Damgaard Bøfhus satser på. Måske er intentionerne at skabe en "tredje vej", mellem det dyre og det maskinelle, men vi har den stadig til gode trods alle gode intentioner.

Lige nu peger pilen i retning af discountafdelingen både hvad pris og kvalitet angår, men det harmonerer ikke med de skitserede ambitioner på hjemmesiden, hvor der fabuleres om gode råvarer og godt kød. Prisniveauet er meget lavt, men det kunne med fordel hæves en tand, hvis netop råvarer (kødet) fik et nøk opad på skalaen.

Hustruens efternavn

Lokalerne har til gengæld allerede fået en overhaling af de større. Her var tidligere værtshus og siden kinesisk restaurant i orientalske farver, men Phi Nguyen har skabt lyse, indbydende rammer om sit bøfhus, som er blottet for selv det mindste strejf af Fjernøsten. Restauratøren har boet i Danmark siden han var to og har navngivet sit spisested med sin hustrus efternavn. Kun i menuen aner man lidt orientalsk inspiration: Forretterne til 45-85 kroner rummer tigerrejer vendt i pankomel foruden et par andre rejevarianter og kammuslinger. Det skal Phi Nguyen ikke høre et ondt ord for, og forretterne vidste sig som aftenens bedste indslag. Vi valgte to gange kammuslinger, henholdsvis i en regulær (75 kr.), og i en cajun-krydret (85 kr.) udgave. Begge tallerkner var forsynet med seks, pæne kammuslinger perfekt stegt og arrangeret i en cirkel omkring en tue af reven gulerod og garneret med grofthakket hasselnød og en tynd stribe honningmarinade. Forskellen var alene krydringen, men den var også markant:

Min cajunvariant var fyrig, mens den regulære var sart og fint. Den revne gulerod var lidt svær at se meningen med, men honning og nødder fungerede fint med den saftige musling.

Bøfferne havde desværre ikke samme standard. Medanmelderen valgte flankesteak (175 kr.), som hun bestilte i en mediumstegt udgave.

Flanke - det måske mest undervurderede stykke kød på oksen er også et af de mest regulære, og husets udgave var i konsistens og udseende absolut i den korrekte ende. Men steaken var så godt som gennemstegt, og det var ikke godt nok, når den var bestilt rosa. Og det var medvirkende til, at smagen holdt sig til beskrivelsen anonym.

Værre stod det til med min t-bone (225 kr.). Den skulle have været rød, men kom i letrosa udgave. Og så var kødet ikke noget at skrive hjem om. T-bone er henholdsvis mørbrad og filet på hver side af benet, men rigtig mørt var ingen af delene, ligesom smagsoplevelsen var til at overse. Det gjorde jeg høfligt opmærksom på, og kritikken udløste både undskyldninger og tilbud om gratis dessert og kaffe. Værten var allerede opmærksom på de lidt for lange stegetider, og forklarede, at kødet kom fra Holland via Jelling og var "ok". Hrmm - her var noget at gøre bedre.

Fritter bløde i knæene

Til hovedretterne valgte vi mellem bagt kartoffel, kartoffelbåde og pommes frites og mellem bearnaise- og rødvinssauce. Vi satsede begge på frites/bearnaise. Sidstnævnte kom i en skål for sig selv, lidt tynd i konsistens men med fin smag af estragon og smør. Fritterne var næsten for tynde til at leve op til beskrivelsen og var desværre for flertallets vedkommende bløde i knæene, inden de nåede med tallerkenen på bordet. Synd fordi krydringen med timian fungerede godt - det var udførelsen, der haltede en smule. Tilbehøret bestod desuden af stegte rodfrugter og broccoli.

Vi drak vand og øl til maden. Øllet kommer udelukkende fra Tuborg på fad og kun i en almindelig pilsner og classic udgave - det kan gøres meget bedre. Vinkortet er til gengæld enkelt og fint sammensat med vine fra 250 til godt 500 fra både Europa og den nye vinverden. Og som en slags bonus solgte huset også en særdeles lokal rødvin hentet hos Koldingproducenten Skærsøgaard til 360 kroner. Et kuriøst indslag, som vi sprang over - alle vine inklusive husets var kun i helflasker.

Opgaven ikke håbløs

Desserterne var hentet fra de dansk/franske klassikere: Creme brulee, chokoladekage, æblekage m.m. Vi fik de to sidstnævnte, og de gjorde sig begge flot på tallerkenen. Chokoladekagen kom i opulent format oven på et kryds at bærcoulis, friske blåbær og en klat flødeskum. Selve kagen var tung, som chokoladekager kan være det, men med god chokoladesmag.

Æblekagen kom i et højt glas i brandvarm udgave toppet med flødeskum. Flot at se på og i teorien en fin variant af traditionel æblekage. Men æblesorten savnede syre og blev lidt endimensionel efter de første par mundfulde.

Glimrende espressokaffe/latte i rigelige mængder afsluttede middagen, som ikke var nogen dårlig oplevelse, men heller ikke havde format til at kunne kalde på en anbefaling. Til gengæld var det ganske umuligt at forlade stedet uden at fatte sympati på den hårdtarbejdende vært, hans fine istandsættelse af en forfalden, lurvet restaurant og prisværdige ambition om at lykkes med et bøfhus i benhård konkurrence på et svært marked.

Opgaven er ikke håbløs, hvis han retter visse fikspunkter: Skift kødleverandøren ud og sats på bedre oksekød, selv om prisen bliver lidt højere, gennemgå detaljerne i tilbehøret, og ret op på disciplinen foran køkkengrillen. Damgårds Bøfhus er et umådelig hyggeligt sted at besøge - nu mangler det bare at blive en lige så stor fornøjelse at spise i.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Restaurantanmeldelser-forsiden

Bedøm artiklen:
31
 har stemt. Gennemsnit
2,8
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock