Hemingways Havana

CUBA: Ved havet ligger hovedstaden Havana.

Det samme gør vores hotel, El Nacional. Det gamle statelige mafiahotel, som blev opført i 30'erne emmer fortsat af minder fra de store baller i 50'erne, hvor kvinder i smukke kjoler lod sig kurtisere af rige cigarrygende cubanere og gringos.

Og El Malecon, strandvejen med de faldefærdige huse i blide farver langs promenaden, der er en skærende kontrast til det dybblå hav.

Aftenen forinden er vi ankommet til Havana ad luftvejen, har oplevet hvor frodig øen egentlig er og har allerede nået at få serveret en mojito i baren på El Nacional, hvor blandt andet Al Capone som mange andre af de store mafiabosser hængte ud.

I dag hænger mange af dem på væggene her som minder.

Øser i gadebilledet

Rejsen hertil er lang, og jeg vælger efter at have nydt en enkelt mojito i baren at gå tidligt i seng.

Efter en god nats søvn bliver jeg vækket.

Af lyset, havets brusen og palmebladenes blide viften i vinden.

Morgenmaden gør godt, og snart er jeg klar til at smage på hovedstaden Havana.

En atmosfære af fordums pragt.

Det at tage plads på bagsædet i en af de gamle, amerikanske biler uden for hotellet og køre ad El Malecon er en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for under sit besøg i Havana. Et øjeblik lukker jeg øjnene, og tænker tilbage på tiden, hvor Cuba var isoleret fra omverdenen som en af de sidste russiske bastioner.

I dag kan alle, der har lyst til eksotiske og historiske oplevelser besøge øen.

En af mine medrejsende besøgte Havanna for tre år siden og fortæller, at antallet af europæiske og japanske biler er steget voldsomt.

Desværre.

For disse køretøjer passer ikke ind i gadebilledet.

Undervejs på køreturen til Revolutionary Square, som man som turist her skal opleve, får vi historien om Fidel Castros bopæl.

At el Comandantes adresse er hemmelig. Manden, der i mere end 50 år har holdt cubanerne i et solidt jerngreb, lever anonymt.

Jo færre der ved, hvor Castro bor, desto bedre, er beskeden fra vores chauffør.

Lidt senere bliver vi - efter at have passeret Gran Teagtro de la Habana og drukket en cocktail på La Bodeguita del Medio - sat af i Havanas gamle bydel.

I bydelen La Habana Vieja er de afskallede, spanske bygninger holdt i støvede hvide, gule, bleggrønne og lyserøde farver. Husene her er dekoreret med udskæringer på de prægtige facader og store balkoner.

Søg væk fra hovedstrøget, og gå efter de steder, de lokale kommer.

Her findes små barer, men beslut, om du er klar til at betale lidt ekstra her for din drink - de lokale er hurtige til at vise dig en tilrette, men du kommer til at betale for det.

Den sorte Corona

I slutningen af 30'erne slog forfatteren Ernest Hemingway sig ned i det gamle Havana. På Hotel Ambos Mundos, der ligger centralt på et hjørne af Calle Obispo. Fra baren er der udsigt til den travle gågade, og på væggene hænger der billeder af forfatteren. Ung, yngre og ældre, med og uden skæg.

På værelse 511 på femte etage står en gammel seng og en sort Corona skrivemaskine.

Her skrev Hemingway "Den gamle mand og havet", som gav ham en Nobelpris i litteratur.

Et romantisk øjeblik

Senere sammen aften slentrer jeg fra mit hotel, de få hundrede meter ned til havet.

Ved muren langs El Malecon møder man de lokale - og romantikken.

I havet fiskes der, og samme sted nyder cubanerne kærligheden og romantikken.

Ved synet af fiskestængerne tænker jeg på billedet af Hemingway sammen med Castro på væggen på værelse 511. Det stammer fra den eneste gang, forfatteren mødte el Comandante. Hemingway var dommer i en lystfiskekonkurrence, som Castro vandt.

Jeg tænker på Hemingways tid her, men det går ikke. Måske fordi jeg bliver afbrudt af salsamusikken og dens gentagende temaer.

Derfor kan man heller ikke tage til Cuba uden dansesko.

Nuvel, cubanerne danser i bare fødder, og det går derfor an at tage tennisskoene af.

Kan man tælle til tre, og har man et sensuelt svaj i kroppen, er man hjulpet lidt på vej.

Men kun lidt. For det kræver mange, mange timer i træningslokalet for at komme til at danse tilnærmelsesvis som cubanerne.

En ting er dog helt sikker.

Selv om jeg ikke kan trinene, kommer jeg tilbage til Cuba.

Og til havet....

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Rejser-forsiden