Fra fattigdom til folkekirke

Det har altid stået på min dagsorden, at evangeliet skal bringes videre.

Sådan fortæller 37-årige Roar Steffensen i familiens parcelhus i Gårslev. Rundt om halsen hænger symbolet på det, snakken især drejer sig om. Et stort kors. Kristendom.

Allerede i efterskoletiden vidste Roar Steffensen, hvad han ville bruge sit liv på.

- Jeg tænkte ved mig selv, at hvad kunne være federe end at være missionær? Komme ud i verden og fortælle om det man tror på, husker Roar Steffensen.

Rejselysten blev i første omgang bremset af en lang uddannelse som teolog, men da konen Margrete og to små børn var kommet til, og uddannelsen i 2002 var tæt på sin afslutning, lavede Roar Steffensen en aftale med Luthersk Mission. Efter sidste eksamen rejste familien med to børn på tre og ét år til Peru for at missionere i det sydamerikanske land de næste seks år. Roar Steffensen mente ikke, at han var klar til at slå sig ned som præst.

Fantastisk frustrerende

Men i et middelklassekvarter i Perus næststørste by Arequipa var det netop, hvad han blev. En menighed med mange fattige kirkegængere havde brug for en præst. Roar Steffensen sagde ja.

De næste fem et halvt år blev en stor oplevelse for den lille familie i et land med enorme forskelle på rig og fattig. Hvor menighedens problemer bunder i fattigdom og i en kultur, hvor mange generationer bor under samme tag.

- Det var på én måde fantastisk. De bedste år i mit liv. Vi fik nogle fantastisk gode venner og kom tæt på folk, som lever på en helt anden måde. Men netop kulturen var også stressende. Vi havde vores egen bagage med hjemmefra. En måde at gøre ting og organisere arbejde på. Men det hele var meget anderledes derovre. Det skabte indimellem frustration, fortæller Roar Steffensen. Eventyret sluttede i 2007, da Erik Baun fra Børkop stoppede som generalsekretær for den kristne organisation Bibellæserringen.

Svært at vende hjem

Roar Steffensen søgte jobbet, tog jobsamtalen over internettelefonen Skype og købte efterfølgende parcelhuset i Gårslev over internettet. Det lyder let, men:

- Det var sværere at komme tilbage til Danmark end at rejse til Peru. Vi var blevet farvet af landet. Noget af det vanskeligste var, at vi nu kendte mange fattige, som ikke havde en garanti for at kunne spise sig mætte hver dag, og så opleve det overflodssamfund vi har i Danmark. Det er svært at placere sig selv i det. Hvordan finder man den balance, hvor man bruger de penge, man skal, uden at bruge løs?, spørger Roar Steffensen.

Gaver fra oven

Han har ikke selv svaret, men ønsker at fortælle om det farlige ved et stort fokus på materialisme. Det får han mulighed for fra prædikestolen i Gårslev Kirke i det nye år. Der starter han som frivillig præst med ansvar for tre til fire gudstjenester hvert år.

- Jeg tror, at det farlige ved materialisme er noget jeg kan bidrage med. I Danmark har vi lidt købt den med, at vi bliver lykkelige af forbrug. Jeg vil gerne vise et alternativ og udbrede en taknemmelighed over det, vi får og har. Jeg mener, det hele er en gave fra Gud, siger han.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Børkop-forsiden