Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Hedensted

Vindmølle-forligs skæbne til politisk debat

Hedensted Kommune 11.02.2011 kl. 08:47 Af
Vindmølle-forligs skæbne til politisk debat

Foto: ARKIVFOTO

Artikler om samme emne
Annonce
Politikere bag vindmølle-plan samlet fredag morgen for at drøfte, om planen skal "skydes til hjørne"

Hedensted Kommunes vindmølle-plan, som blev vedtaget af et flertal i byrådet i november 2010, er til politisk debat netop nu.

Politikere fra V, S, K og KD i byrådet i Hedensted satte sig klokken 8 fredag morgen sammen på borgmester Kirsten Terkilsens (V) kontor for at drøfte forliget, der åbner for, at der kan rejses vindmøller på op til 130 meters højde 13 steder i kommunen.

Protester virker

Helt aktuelt er der planer om at rejse fire 130 meter høje vindmøller i Ørum.

Planerne har medført mange protester fra beboere i området, som er utrygge ved den lavfrekvente støj, som følger med møllerne, og Kirsten Terkilsen erkender, at protesterne har gjort indtryk.

- Selvfølgelig har de det. Der er kommet mange gode argumenter fra borgerne i Ørum-området. Samtidigt er der sket det, at miljøministeren har bedt Miljøstyrelsen om at fastsætte grænseværdier for den lavfrekvente støj, og så er spørgsmålet om ikke vi bør vente, til det arbejde er færdigt, siger Kirsten Terkilsen.

Til hjørne

Hun vil på mødet i formiddag foreslå forligsparterne, at man sætter vindmøller i Hedensted Kommune på stand-by.

- Mit forslag er, at vi skyder vindmølleplanen til hjørne, mens vi venter på Miljøstyrelsens afgørelse. Hvis styrelsen kommer frem til, at afstandskravene skal ændres, så bliver det meget svært at finde egnede steder til vindmøller i Hedensted Kommune, og så er det spørgsmålet, om ikke vi skal bruge vores kræfter på andre ting i stedet, siger Kirsten Terkilsen.

SF og DF stemte som de eneste i byrådet ikke for vindmølleplanen.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Hedensted-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
Bliv avisbud - klik på billedet
flexblock
Flere tophistorier fra Vejle
flexblock











flexblock