Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Trekanten

Træfældning på Vejlevej i Kolding

13.02.2011 kl. 08:50 Af
Annonce
Kolding Kommune foretager i den kommende uge fældning af et større antal træer på Vejlevej.

Det drejer sig om træerne på skråningen op imod Bøgevej, en del af skråningen op imod Norgesvej samt skråningen mellem Vejlevej og Stadionvej.

Her fjernes bl.a. alle asketræer, da askesygen har gjort, at træerne blandt andet taber grene ned på kørebanen til fare for fodgængere, cyklister og bilister.

Trafikken afvikles hele ugen fortsat på Vejlevej, men der vil dog kun være et spor åbent i begge retninger. Cyklister og fodgængere vil ligeledes blive ledt ud på Vejlevej.

Tirsdag spærres Kastaniealle ved Vejlevej og der etableres omkørsel via Akacievej og Galjebjergvej. Trafikken på Stadionvej berøres ligeledes, idet der kun bliver et spor åbent når træerne op imod Vejlevej skal fældes.

Arbejdet foregår fra klokken 7-17.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Trekanten-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock
flexblock
Flere tophistorier Trekanten
flexblock