Sneen skaber store problemer
Foto: KURT RASMUSSEN
Nattens voldsomme snefald, som bl.a. gik ud over Trekantområdet, skaber store problemer for trafikken onsdag morgen. Falck og Dansk Autohjælp har travlt med assistiance til fastkørte bilister. Vinterferien er dog årsag, at der er væsentlig færre biler på vejene.
Der ligger et tommetykt lagt sne overalt, og det præget morgentrafikken.
Mange veje er sneglatte, og politiet tilråder forsigtig kørsel. På mange steder meldes der om snefygning på vejene. Der meldes om mange delvist eller helt lukkede veje.
På den ny Lillebæltsbro er en varebil havareret og trafikken snegler sig afsted i langsomt tempo. På motorvej E 45 mellem Kolding og Vejle er en lastbil kørt fast og holder i venstre spor. Kør forsigtigt.
På motorvejen mellem Kolding og Vejle er der masser af sne og kun et spor farbart. På samme strækning er der også sket et færdselsuheld, hvor en personbil holder på tværs. Uheldsstedet kan passeres med forsigtighesd.
Bilisterne opfordres til at tage hjemmefra i god tid, fordi turen til arbejde i dag kommer til at tage væsentlig længere tid end ellers.
Det har sneen stort set hele natten, men det værste er overstået nu.












RSS