Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Hvor er realitetssansen?

læserbrev 26.04.2011 kl. 08:55 Af E. Petersen
Annonce
Ifølge VAF er et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og SF i økonomiudvalget i Vejle Kommune enige om at købe et såkaldt platinsponsorat i Vejle Boldklubs professionelle afdeling til kr. 900.000.

Disse politikere har ingen realitetssans, når man tænker på alle de nedskæringer, de har foretaget inden for ældresektoren, børn og unge samt ikke mindst skoleområdet med afskedigelse af skolelærere. Breddeidrætten i kommunen har også fået sparekniven at mærke, bl.a. skal klubberne nu selv sørge for opkridtning af baner, betale halleje osv.

Borgmesteren udtaler til TV Syd, at det er god branding af Vejle Kommune!

Der er ikke meget branding i at lægge nogle brochurer om Vejle Kommune på bordene i VIP-lokalerne på stadion, idet de personer, som kommer der, kender Vejle Kommune i forvejen. Har ovennævnte politikere også tænkt sig at give tilsvarende beløb til breddeidrætten i Vejle Kommune?

Vejle Boldklub har fået et nyt stadion for 30 millioner skattekroner. Herefter sælger de stadionnavnet for et millionbeløb, som også går i deres kasse.

Ved at fusionere med Kolding den 1. juli kommer Kolding med på en fribillet.

Der er huller nok, også i vejene i Vejle Kommune, hvor kr. 900.000 kan gøre væsentligt større gavn for alle borgere i kommunen.

Der skal ikke kastes flere skattekroner i Vejle Boldklubs professionelle afdeling!




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
2
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock