Riv pyramiderne ned

Alle kender madpyramiden, men ikke alle er opmærksomme på oprindelsen. Plakaten, som hang overalt i Danmark i private køkkener, på institutioner, i klasseværelser og et væld af andre steder, var konstrueret, sammensat og markedsført af FDB, sammenslutningen af danske brugsforeninger, som i dag hører hjemme under navnet COOP. Vi taler altså om en privat virksomhed, hvis formål er at tjene penge snarere end at optimere den danske folkesundhed. Men herhjemme har vi altid haft et sentimentalt forhold til motiverne hos andelsbevægelsen i almindelighed og brugserne især. De er ikke så slemme som de andre og vil os det i bund og grund godt.

Muligvis derfor - og i mangel af alternativer - blev dagligvarekædens kostpyramide den uskrevne lov for korrekt fødeindtagelse i landet gennem mere end et kvart århundrede. Ville vi have reageret på samme måde, hvis pyramiden var udtænkt af Dansk Supermarked og var forsynet med et Føtex logo i bunden? Næppe.

Men det ændrer ikke på fakta. At pyramiden blev en katastrofe for folkesundheden, for vi lærte at raffinerede melprodukter og kulhydrater uden fiberindhold var GÅT, grøntsager og frugt var OKAY, mens blandt andet fisk og olivenolie var noget SKIDT.

Undervejs blev pyramiden justeret - sandsynligvis under hensyntagen til FDB's vareudbud i butikkerne - så den en overgang også anbefalede os at spise frugtyoghurt, en blanding af mælk, sukker og affaldsfrugt, som fødevareeksperter sammenligner direkte med slik.

Men kostpyramiden trodsede forskning og sund fornuft gennem årtier og blev sandsynligvis det mest overbevisende kampagnetiltag i danmarkshistorien. Ganske ironisk i betragtning af, at det foregik i privat regi og ikke for de millioner, det offentlige gennem sundhedsstyrelsen pumper ud i retningslinjer for vores livsførelse. Helt op i det nye årtusinde fortsatte pyramiden med at dominere, selv om de kritiske røster blev stadig voldsommere. Den blev aldrig taget alvorlig, selv om ingen kan føre sandhedsbevis for, at kostpyramiden havde den mindste, gavnlige effekt på folkesundheden.

Pyramiden delvis ansvarlig for fedme

Ingen offentlig myndighed anklager COOP for landsskadelig virksomhed eller sammenkæder kostpyramiden med den katastrofale udvikling i danskernes spisevaner, når der gælder den ernæringsmæssige sammensætning og tiltagende fedmeepidemi. Selv om man med god ret kunne give kostpyramiden en ordentlig portion af ansvaret for vores dårlige vaner med sit carte blanche til at fylde os med de stivelsesholdige produkter, som har fået os til at svulme lige fra barnsben.

Først nu - i 2011 - kommer så den længe ventede pyramideafløser, som COOP har arbejdet sig frem til i samarbejde med DTU, Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE, Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed.

Det lyder jo meget godt, men resultatet er sørgeligt, og tanken om, at plakaten nu sendes ud til skoler og institutioner, hvor den måske skal hænge frem til midten af århundredet, er næsten ikke til at holde ud.

Grøntsagerne endelig flyttet ned i bunden

Med min bedste vilje kan jeg ikke forestille mig pyramiden være til gavn, hvis man ser bort fra faktum, at de ansvarlige har flyttet grøntsagerne ned i basiskosten, hvor de naturligvis burde have hørt hjemme fra starten. Ellers bygger pyramiden stadig på den stalinistiske ernærningsopfattelse, at vi skal spise os mætte i stivelse og nøjes med at nippe til fødevarerne med mest smag (kød, fjerkræ og fisk) olivenolie med mere. Den filosofi har været en offentlig mærkesag uforklarligt længe og sidder åbenbart stadig i dele af sagkundskaben.

Det er naturligvis kompliceret som udgangspunkt at sammenfatte kostråd i en trekant, og der er forskel på, hvad der sundest for os, og hvad der får os til holde vægten bedst.

Kostpyramiden vil begge dele uden at komme i nærheden af målet.

Det er sundt for os at spise grønt, men man kan i høj grad diskutere, hvorvidt det samme gælder en basiskost baseret på kartofler, mens vi tilsyneladende skal minimere indtaget af sunde fedtstoffer, som optræder i fede fisk, æg og planteolier.

Pyramiden ignorerer fuldstændig det glykemiske indeks, som rangerer fødevarer i forhold til, hvordan de påvirker kroppens blodsukker. Ironisk nok viser netop offentliggjorte forsøgsresultater, at varige vægttab nemmest opnås ved at sammensætte en kost, som undgår voldsomme stigninger i blodsukkeret. Her er sukker nummer et, mens påvirkningen er mindst i proteinrige produkter (kød og bælgfrugter).

Den nye pyramide anbefaler os stadig at spise brød, pasta og ris, som alle sætter voldsomt fut i blodsukkeret. Og så springer det unægtelig i øjnene, at kartoflen, repræsenteret i bunden af pyramiden med ikke færre end fire forskellige sorter, er blodsukkerets fjende nummer et.

En bagt kartoffel påvirker blodsukkeret på samme vis som en skefuld raffineret sukker.

Jeg holder meget af kartoflen, som har masser af smagsmæssige fortrin. Men den er en ernæringsmæssig katastrofe, og når den anbefales som basiskost kan det kun skyldes bevidst ignorering af forskning eller hensyn til industriel lobbyvirksomhed. Ingen af delene er rare at tænke på.

Hvor er smag og nydelse henne?

I modsætning til sin forgænger har den nye kostpyramide inkluderet et tredje parameter - klimapåvirkning. Og så er vi fremme ved det virkelig slemme. Her taler vi om politiske/ideologiske/religiøse hensyn, som ikke har noget at gøre med folkesundhed. Her er vi altså - i 2011 - nået til et punkt, hvor kosten ikke længere skal sammensættes af hensyn til kroppen men hele klodens velbefindende, hvilket kan være nok så sympatisk en tanke, hvis ikke den var tvivlsomt funderet og i det mindste var sat til diskussion, inden den blev til privatiseret, udliciteret, folkepolitik.

Hvad pyramiden til gengæld mangler er blot et minimum af hensyn til madkulturen. Hvor er smag og nydelse henne i pyramiden? Jeg leder forgæves, for ophavsmændene har valgt at ignorere sammenhængen mellem de to begreber og sundhed. Nu som før får vi at vide, at det er bedre at spise noget "sundt", som vi ikke bryder os om, frem for smagstætte råvarer, som kan mætte og tilfredsstille sanser, så vi bliver gladere mennesker.

Og så ender vi ved den tragiske konklusion, at også den nye madpyramide har bedst af at blive revet ned og aldrig markedsført som samfundets bedste bud på en fornuftig kost.

Sundhedsstyrelsens råd for et år siden om seks stykker frugt og grønt om dagen samt minimum 30 minutters motion gav god mening. Kostpyramiden bygger videre på makværk som har fyldt alt for meget alt for længe.

Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til I Byen-forsiden