Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Jeg håber, de græmmer sig!

16.05.2011 kl. 09:59 Af Gihta Hansen
Annonce

Jeg har klaget til kommunen i en sag, som handler om 4 af kommunens ledere. Min klage handler om beviselige løgne, overtrædelser af tavshedspligten osv. Efter en måned kom svaret fra direktøren, som er fuldstændig ubrugelig. Alt er vendt og drejet, så de alle fremstår uskyldige. Derefter klagede jeg igen, og fik endnu et vildledende svar. Nu har jeg meldt historien til Statsforvaltningen i stedet, da det er umuligt at få et ordentligt svar fra kommunen, på trods af de har en hær af jurister siddende til at lave svarene. I en lignende sag om en leder her i kommunen, gik det på samme måde, hvorefter jeg meldte vedkommende til politiet. Han er nu blevet sigtet, og sagen ligger hos politiadvokaten. Jeg har givet 2 meget kompetente personer (bl.a. en pens. kriminaldommer) fuldmagt til alle akterne i min egen sag. Akterne kom alt for sent fra kommunen, og en bunke af de mest belastende dokumenter for kommunen var fjernet, hvilket nu er meldt til Datatilsynet. Den rapport, der er kommet ud af det, beviser i høj grad, at det er kommunen, der driver hetz mod borgerne, og ikke omvendt. Borgmesteren fik rapporten tilsendt fra de to for 5 uger siden. Han har ikke reageret, selv om han selv lavede aftalen med de to herrer. Når vi gennem FU beder om aktindsigt, så får vi ikke det vi beder om, og det tager alt for lang tid.Vi har netop bedt om aktindsigt i, hvor meget kommunen betalte, for at have Natasja Crone som ordstyrer i november. Så fik vi en mail med et beløb på, og en forklaring om at kommunens ansatte er gamle venner med Natasja Crone, og at kommunen derfor har fået en speciel pris. Vi skal have en kopi af regningen og intet andet, men det har vi til gengæld ikke fået. Gad vide hvor mange penge kommunen kunne spare, hvis de gjorde tingene ordentligt første gang. Skulle nogen være interesseret i at se beviser for mine påstande, så henvend Jer gerne.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
11
 har stemt. Gennemsnit
2,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock