Jeg forstår Bent Poulsen

Jeg gerne give udtryk for medfølelse, og jeg føler ligeledes også min retsfølelse krænket dybt.

Forbryderne har afsat fodspor til egen lejlighed, og der blev Bent Poulsens ting fundet. En mand blev sigtet i sagen, men nægter. Så mener anklagemyndigheden ikke, der kan rejses tiltale. Bent Poulsen roser politiet for efterforskningsarbejdet, men skoser anklagemyndigheden.

Anklageren udtaler, at hun ikke får ros for at sende sager, som den omtalte, i retten. Hun vil kun sende sager i retten, hun er sikker på vil føre til dom, så hun kan få ros.

Er det kommet så vidt, at der kun rejses tiltale i sager, hvor der foreligger en tilståelse. Det er da også det letteste.

Er det kommet så vidt, at den største barriere for at få forbryderne dømt er den, at få anklagemyndigheden til at gå i retten med sagen.

Jeg vil stærkt anbefale Bent Poulsen at klage til statsadvokaten over den afgørelse, der er truffet.

Vi lever i et retssamfund, men er det efter befolkningens opfattelse af retssamfund eller efter anklagemyndighedens? Der er åbenbart stor forskel.

Jeg har selv været udsat for tre indbrudstyverier inden for det sidste år, alle uopklarede, idet der ikke er fundet nogen form for beviser mod gerningsmændene, men jeg har stærk mistanke til samme personkreds, som Bent Poulsen.